Snorkeskinner

Cirka 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Så meget, at det ikke kun er en lidelse for omgivelserne, men også kan være livstruende for den snorkende.

Kan snorken behandles?

At snorke er et faresignal, der fortæller, at lungerne ikke får nok ilt. Det stresser kroppen, og kan i mange tilfælde føre til eksempelvis søvnløshed, øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme, der leder til diabetes type 2 (sukkersyge).

Men heldigvis kan snorken behandles - også uden kirurgisk indgreb eller brug af ilt-apparat (CPAP), som ellers i mange år har været gængse metoder. Nu kan tandlægen i mange tilfælde klare problemet ved hjælp af en snorkeskinne fra Elysee Dental i Aarhus. Skinnen kaldes en OSS-skinne, og er udviklet på Odense Universitetshospital.

 

OSS-Snorkeskinne

OSS-skinnen kan afhjælpe symptomer som søvnløshed, koncentrationsbesvær, træthed og hovedpine forårsaget af snorken og let til middelsvær obstruktiv søvnapnø (OSA).

Skinnens formål er at åbne luftvejene yderligere under søvn og derved forebygge vibrationerne af svælgvæggen, som resulterer i snorken. Den sikrer en mandibulær protrusion, dvs. underkæben bliver fastlåst i en fremskudt position.

OSS-skinnen er udviklet til voksne for at eliminere, eller i hvert fald formindske, snorken og let til middelsvær søvnapnø, og den bliver lavet efter mål til hver enkelt patient.

- Snorkeskinnerne bliver specialfremstillede i hvert enkelt tilfælde. Tillige afholder vi løbende kurser for tandlægerne i korrekt aftrykstagning til snorkeskinnerne. Tilsammen har det betydet, at vi får rigtig mange, gode tilbagemeldinger fra patienter, fortæller direktøren fra Elysee Dental, og tilføjer, at snorkeskinnerne også indgår i en stor undersøgelse, der lige nu foregår på Odense Universitetshospital.

 

Snorkeskinnen kan afhjælpe symptomer forårsaget af snorken og let til middelsvær obstruktiv søvnapnø

OSS-snorkeskinnen er komfortabel og let at anvende. Den gør også kort proces med de ulemper, der er forbundet med f.eks. en CPAP-behandling hvor et ilt-apparat anvendes. Der er nemlig ingen lydgener, den er mere diskret og kan let tages med på ferie. 

Patienten skal vænne sig til at bruge skinnen de første nætter. De fleste patienter oplever en let ubehagelig følelse i kæben eller tænderne, og nogle patienter oplever en øget spytproduktion. Disse symptomer er dog af kort varighed, og indenfor 2 uger er langt de fleste patienter blevet vant til at sove med skinnen.

Det er muligt, at patienten mærker en forandring i sammenbiddet om morgenen. Denne fornemmelse forsvinder som regel indenfor 1 time. At tygge på tyggegummi i 5-10 minutter kan fremskynde kæben til at vende tilbage til sin normale position. 

Laboratoriet, der fremstiller skinnen, skal bruge aftryk af underkæbe og overkæbe, samt et sammenbid i 50-75% protrusion for at kunne fremstille skinnen.

 

Kontraindikationer for optimal succes er:

  • Patienter med løse eller manglende tænder

  • Patienter, der lider af svær obstruktiv søvnapnø

  • Patienter, der har ortodontisk apparatur i munden

  • Patienter med kæbeledsproblemer

 

Kendetegn

OSS-skinnen er en akrylskinne, hvor under- og overdelen udgør ét stykke, og hvor små metalbøjler fastholder patientens kæbe i den valgte position.

 

Holdbarhed

OSS-snorkeskinnen laves i et akrylmateriale, som naturligvis opfylder de medicinske krav. Den bliver produceret på et laboratorium, som er ISO 9001 & ISO 13485 certificeret og der ydes 2 års garanti på OSS-snorkeskinnen.

 

Rengøring af skinnen

Børst skinnen efter brug med en tandbørste, og læg den i en skål med en brusetablet til rengøring af proteser ca. 2 gange ugentligt.

 

Kontrol

Du skal til kontrol hos din tandlæge efter 2-3 uger og eventuelt efter 3 måneder.

Andre behandlinger

Hvad koster
en tandbehandling?

Og hvad er forskellen på de frie og faste ydelser?

Læs mere her

Book din tid

Er det tid til et besøg hos tandlæge, så book din tid her.

Bestil tid